Jeg hedder Bente.

Min blog blev startet da min virksomhed i USA blev midlertidig lukket ned på grund af Corona krisen.

Jeg er mor til 3, og mormor til 3. Har været selvstændig siden jeg som 27-årig blev mor. Først brugskunst butik, derefter modebutik. Da vores sidste kom til verden, besluttede jeg at blive hjemmegåede for at passe børnene. Her kom maden for alvor ind i mit liv. Mad har altid fyldt meget i familien, så jeg besluttede at starte et firma, med levering af frokoster til virksomheder.

I 1989 tiltrådte min mand Lars stillingen som eksportstipendiat på Danish Trade Office i Seattle USA, på en fire – årig kontrakt. Så vi tog afsted til Guds eget land, med pakkede kufferter, og 3 børn – Mads på 1, Sofie på 3 og Stine på 6 år under armen. Og sikken et eventyr!

I forbindelse med min mands job, blev vi inviteret til rigtig mange receptioner og events, hvor der blev serveret ”Dansk” mad. Det havde ikke en meget at gøre med dansk mad. Mere amerikansk med en dansk twist. Så jeg besluttede at starte mit eget cateringfirma – ”Bente Catering Company”, hvor jeg lavede rigtig dansk mad. Det førte til, at jeg fik opgaven at lave mad blandt andet til Dronningens fødselsdag, som fejres af rigtig mange udenlandsdanskere. Det blev en stor en succes, og medførte flere opgaver, så var jeg ellers i gang med at lave mad til receptioner.

I 1990, blev jeg kontaktet af en privatskole i Seattle, som manglede en lunchservice. Denne udfordring kunne jeg ikke sige nej til. Det udviklede sig og blev starten på No Junk Inc., som efterhånden omfattede lunch service på 15 skoler parallelt med, at jeg stadig varetog forskellige cateringopgaver, receptioner og bryllupper m.m.

I takt med udvidelsen opstod behovet for et større køkken, og det blev starten på restauranten
”A Taste of Europe”.

I 2005 besluttede vi at vende tilbage til Danmark. Men jeg bibeholdt en del af No Junk Inc, hvor jeg styrer det administrative og økonomien fra Danmark. Udvikler nye ideer og opskrifter. For at implementere disse, er jeg i Seattle 3-4 gange om året. Hvor jeg samtidig bruger lidt tid på at se hvad der rører sig på gourmetfronten i USA. Trends jeg kan tage med hjem.

Ideen med Gourmet on a Budget, er at udvikle enkle, overskuelige opskrifter, der er nemme at lave, og som ikke ødelægger budgettet. Mit mål er at undgå madspild, ved at find gode måder at udnytte rester til skønne lækre tapas. Inspirationen kommer ofte fra, og bliver forstærket at det visuelle. Så for at hjælpe dig godt på vej, gøre tingene lettere og overskuelige, får jeg lavet korte videoer på mange af opskrifterne.

God fornøjelse, jeg håber du får glæde af min blog.